MERE END MUSIK
Vil du lære at organisere koncerter, eller har du gode idéer til spændende nye tiltag?
​
Som medlem i Grobund Bandakademi har du mulighed for løbende at koble dig på åbne fællesskaber af frivillige, der gerne vil være med til at sætte deres præg på Grobunds arrangementer, workshops og øvelokaler.
​
På den måde kan du både lære flere unge at kende fra de andre bands, samtidig med at du lærer en masse om musik- og kulturverdenen fra forskellige perspektiver. ​
HVAD LAVER MAN?
-
KONCERTER:
Ved de fleste af vores koncerter er der mulighed for at blive en del af produktionen og på den måde lære en masse om, hvad der skal til for at lave et fedt arrangement. Nogen har lyst til at stå med det store ansvar for hele processen, andre vil gerne lære om lyd- og lysteknik, eller om at skabe et fedt venuedesign, der fortryller publikum. Der er plads til det hele!
-
SOCIALE FÆLLESARRANGEMENTER:
I løbet af hver sæson afholder vi en række fællesarrangementer, som altid bliver sjovest, når de unge bestemmer, hvad der skal ske. Igennem årene har vi fx haft bowling-turnering, juleklip, indendørs fodbold og filmaften. Hvad bliver det næste?
-
GEAR OG GREJ:
“Grejbund” er vores faste ungegruppe for dem, der har lyst til at optimere udstyret i øvelokalerne. Måske mangler vi en ny, fed synth? Eller nye bækkener? Eller bare nogle flere, hyggelige lamper? Alle idéer er velkomne!
-
WORKSHOPS:
I løbet af hver sæson inviterer vi en række spændende, kendte ansigter til at fortælle om deres metoder med sangskrivning, performance eller lignende. Workshop-gruppen er med i brainstormen, så vi er sikre på, at vi finder de navne, som unge synes er mest interessante.
EKSEMPLER:
VIL DU VÆRE MED?
Som en del af Grobund får du løbende mulighed for at hoppe på vognen, når der fx skal planlægges og afvikles en ny koncert, eller laves et hyggeligt fællesarrangement. Du kan også altid snakke med din banddoktor om mulighederne, hvis du gerne vil være en del af de faste udvalg, der arbejder med gear og workshops.