top of page
  • Vimeo Social Ikon
  • Facebook Social Ikon
  • Instagram Social Ikon
  • YouTube Social Ikon
IMG_0865.PNG
IMG_0865.PNG

Hej med jer

Vi er en flok musikere som meget gerne vil vise jer hvordan man laver gode popsange, leger med lyde og lader musikken flyde, så den løfter taget og ender et sted i universet!
Vi synes det er sjovest at spille musik sammen, så er du pige eller kønsminoritet mellem 12 – 17 år og vild med musik, så meld dig til BEAT og spørg dine venner om de ikke også gerne vil med.
Kærlig hilsen, BEAT

Hvad er BEAT?

Måske du har hørt om Pige-BEAT? I år har vi valgt at skifte navn til BEAT! 
BEAT-Bootcamp er et innovativt musik- og kompositionsprojekt, der finder sted i Grobund Bandakademi i Aarhus en gang om året. 
Projektet har til formål, at få piger og kønsminoriteter i alderen 12-17 år, til at spille i bands og at øge deres interesse for rytmisk musik. 
Det er vigtigt for os, der står bag BEAT, at skabe et trygt rum, hvor man kan få lov til at udvikle sine musikalske evner i samspil med andre.

Hvad skal du have med?

Du skal selv huske frokost og drikkelse til mandag, tirsdag og onsdag. Om tirsdagen serverer BEAT aftensmad.

Har du et instrument du gerne selv
vil spille på, eller som en anden må prøve, så tag det meget gerne med. Alle musiklokalerne er udstyret med instrumenter, men det er altid rart at spille på ens eget, og at vi har flere instrumenter at deles om :)

Tidsplan
Mandag d. 14. april kl 10.00 – 17.00
Bandsammenspil, komposition, hygge og koncert med banddoktorer
 
Tirsdag d. 15. april kl 10.00 – 20.00
Bandsammenspil, komposition, fællesmusik, fællesspisning, musik-jam og hygge.
 
Onsdag d. 16. april kl 10.00 – 16.00
Bandsammenspil, koncert, afrunding og hygge.


BEAT 2025 foregår i Grobund Bandakademi

MONORAMA
Tomsagervej 25 
8230 Åbyhøj

Praktisk info

BEAT foregår over tre dage i påskeferien d. 14.-16. april  2025.  Vi skal i løbet af de tre dage spille sammen, skrive musik, hygge, jamme og meget mere. 
På bootcampen vil der være dygtige banddoktorer, som vil vise dig og de andre, hvordan man kan skrive musik og hurtigt får det til at lyde godt sammen. Du får oplevelsen af at spille i et band og du vil få mulighed for at spille forskellige instrumenter. Også nogle, du måske ikke spiller på normalt. Det kunne være trommesæt, elbas, synth, klaver, elguitar, sang, percussion eller et helt andet instrument du har lyst til.! 
På BEAT vil vi sørge for, så vidt det er muligt, at du er på hold med andre i samme alder.

Tilmelding

I år er BEAT et gratis tilbud, så alt du skal gøre for at tilmelde dig, er at udfylde formularen herunder. 
Der vil være et gebyr på 500 kr, hvis man udebliver fra campen uden at give besked.

Tilmeldingsfristen er 1. april. 

Vi glæder os til at se dig!

Banddoktorer 2025

Mathea.png

Methea Rydahl

Hej derude! Jeg hedder Methea Skou Rydahl og er 23 år gammel. Jeg er sanger, sangskriver, producer og guitarist. Jeg elsker at være skabende - specielt sammen med andre. De sidste mange år har jeg brugt på at udforske genrer og spille i mange forskellige konstellationer i det århusianske musikmiljø. Her har jeg blandt eksperimenteret med neo-soul, techno, jazz, bigband, latin, r’n’b og pop. Til daglig går jeg på Det Jyske Musikkonservatorium og nyder at nørde og nørkle med musik. Jeg synes at der opstår et helt unikt fællesskab, når man spiller og skaber musik sammen - det er faktisk det fedeste i hele verden. Det glæder jeg mig til at dele med jer!

Jasmin Johannesen

Hej! Jeg hedder Jasmin, er 21 år gammel og spiller saxofon, klaver og tværfløjte. Jeg har elsket at spille musik, siden jeg var helt lille og har bevæget mig lidt rundt omkring i musikverdenen, både fra jazzorkestre, bigbands og mindre originale bands. Men generelt elsker jeg at lege og kreere noget lækkert musik sammen med andre, både originalt og uoriginalt. Jeg er derfor super spændt på og glæder mig utroligt meget til at spille en masse musik med jer!

stine_web-800x1000.png

Stine Nyløkke Stengaard

Hej! Jeg hedder Stine Nyløkke Stengaard. For mig giver musik virkelig mening, når jeg spiller med andre. Det gør jeg i øjeblikket som pianist og sanger i jazz/pop-kvartetten Havehuset og som sanger og sangskriver i Pater. I Havehuset leger jeg med at lave samples og elektroniske lyde, der kan blande sig med vores akustiske udtryk. Pater fungerer som talerør, hvor vi som band kan sætte ord og musik til følelser og oplevelser, der normalt ikke bliver talt om. Jeg tror på, at vi skal turde dele det grimme. Derfor skriver jeg sange om det, jeg ellers er bange for at sige højt. Det bandrum, hvor man i fællesskab skaber musikken, fylder i begge projekter og er en grundsten for mig. Jeg har bevæget mig i musikmiljøet i Aarhus i mange år. I Grobund, på Frontsession, på MGK og er nu konservatoriestuderende. Jeg glæder mig til at være en del af BEAT og opfinde ny musik med jer!

ellen_web-800x1000.png

Ellen Kjær

Hej! Mit navn er Ellen. Jeg har de sidste mange år spillet i det aarhusianske musikmiljø, været en del af mange forskellige bands og orkestre, der spænder fra jazz og fri improvisation til alternativ pop/rock. Lige nu spiller jeg i Havehuset Kvartet, som sanger og saxofonist og i Pater som saxofonist. Når jeg skriver musik, er det oftest med udgangspunkt i fri improvisation, med stemmen eller saxofonen. Jeg elsker at lege med lyde, finde sjove måder at spille på og udforske stemninger. Jeg synes det fede er at fange det umiddelbare i musikken og bruge det til at færdiggøre kompositioner og sange. Jeg har været med til BEAT de sidste to år - det har været helt fantastisk! Jeg glæder mig til at møde jer og lave noget fed musik og ikke mindst have det mega sjovt!

Kopi af Nanna.jpeg

Nanna Hamborg

Hejsa deltager til den fede BEAT-camp 2025! 

Jeg hedder Nanna, er 21 år gammel, spiller trækbasun og jeg glæder mig bare sådan til, at være banddoktor for dig. Min vej ind i musikkens verden, begyndte med sammenspil, sangskrivning og lysten til at møde nye venner - derfor har jeg spillet i Grobund Bandakademi, Frontsession og har undervist på BEAT og Musikstarter tidligere. Til hverdag reparerer jeg messingblæsere og nyder at undervise! 

Jeg ser frem til en rigtig dejlig camp:)

Hannah Vingeborg Eklund

Hej med jer! Jeg hedder Hannah og  er 24 å gammelr. Til daglig studerer jeg på musikkonservatoriet og spiller en maaaasse musik! Jeg spiller keys, skriver sange og laver lyde på mine synthesizere og på min computer! Både pop, jazz og alt muligt der imellem!

Jeg har været med til at lave BEAT de sidste par år, og det er altid nogle så dejlige dage! Jeg glæder mig til at møde jer og komme igang igen! Knus Hannah!

Kontaktinfo

Projektleder
Stine Nyløkke Stengaard
tlf: 50 40 12 80 
Mail: sns0805@live.dk ​
Afvikler på campen
Maline Heiberg
tlf: 61 46 25 59
Mail: maline@grobundbandakademi.dk 
​Projektleder
Ellen Kjær
tlf: 27 14 30 63
Mail: ellen@ydekjaer.dk
BEAT 2025 er støttet af
rfEFJDe5TqUDziw5PbmhqrNq3Ii3ytGWTzk5TN2H.png
koda_kultur_logo_rgb.png
SKF_logo_offwhite_RGB.png
DMF_logo_firkantet_DK_sort.png
aak_02_venstre_neg.webp
bottom of page